6.a's O-løb for 4.a på Kerteminde Byskole
Læs mere ›
Forældrearrangement
Buffet for forældrene i 7.y
LIKES:
UDFORDRINGEN blev en vinder, en sikker vinder:-) Vi inviterede vores forældre på veltilrettelagt og velsmagende aftensmad og dessert med kaffe/te, naturligvis anrettet som buffet. Vi havde i klassen aftalt, hvordan aftenen skulle forløbe. De fire madgrupper valgte på forhånd menuer, som delvist bestod af retter, som vi havde lavet på MADlejren og retter, som vi havde lavet i madkundskab. På vores skole, VSD Balling Skole, har vi, udover på 6. årgang, også i det første halve år af 7. årgang madkundskab. Et par af delretterne blev tilberedt på forhånd og frosset ned, idet vi på dagen ikke kunne nå at lave al maden. På den store dag var skoledagen opdelt og afkortet. Om formiddagen planlagde vi velkomsttale, præsentationerne af maden ud fra smagene og farverne, aftenens program med detaljer og lavede mad. Der gik den helt store Emma Gad op i os:-) Alle tog med glæde og fornøjelse andel i opgaverne. Hen på eftermiddagen mødte vi så igen ind på skolen. Vi kunne mærke, at vi glædede os og var spændte. Nu var vi alle på tværs af madgrupperne inddelt efter, hvem der skulle gøre hvad i forhold til de opgaver, som vi havde med maden i vores madgrupper: Der var elever, der stod for borddækning, bordplan, bordkortskrivning, bordpynt, servietfoldning, blomster, m.m. Da vores forældre kom, var vi klar, SÅ klar. Håndtryk til alle, small-talk med gæsterne og en velkomsttale, der kunne få enhver anden til at blegne. Forældrene var meget imponerede og begejstrede over maden, vores opførsel, takt & tone, tilgang, etc. Vi høstede masser af ros:-) Vi vil igen sige mange tak for en endnu en god oplevelse i forbindelse med MADlejren.
- Del med dine venner: