Forside Skole Før MADlejr Under MADlejr Efter MADlejr
Elev FØR MADlejr UNDER MADlejr EFTER MADlejr
Forældre Før MADlejr Under MADlejr Efter MADlejr
MADblog
Forside Skole Elev Forældre MADblog
Første skoleklasse på MADlejr

Første skoleklasse på MADlejr

MADlejr fik i sidste uge sin allerførste skoleklasse på madlejrskole.

Print 22.09.2014

Det var en stor dag, da 6.B fra Hattingskolen sidste mandag ankom med bussen til MADlejr. De er nemlig den første skoleklasse i Danmark, som har været på MADlejr. MADguiderne Katrine Primdal og Sofie Bondegaard stod klar til at tage imod dem, og allerede den første dag skulle børnene selvfølgelig med i køkkenet.

Hattingskolens uge på MADlejr var fyldt med mad, aktivitet, snakke om råvarer og smag, natur og tricks ved gryderne. Eleverne lavede selv alle deres måltider i køkkenet, og havde også mulighed for at tilbringe deres fritid på fodboldbanen, med hyggesnak på værelserne eller på stranden, der ikke ligger så langt fra MADlejr.

Formålet med MADlejr er at inspirere børn og unge til gode madvaner. Men MADlejr er meget mere end bare mad. Det handler om at kende råvarernes oprindelse, om at kende til madspild og ressourceforbrug, om fællesskab omkring måltidet og om at kunne smage, dufte og nyde,” siger Arla Fondens direktør, Sanne Vinther, der gennem de sidste to år har stået i spidsen for at drive udviklingen af MADlejr.

Eleverne fra 6.B var også en stor del af indvielsen af MADlejr torsdag d. 18. september, da de hjalp til både med maden til gæsterne og med at vise gæsterne de forskellige elementer af MADlejr – værelserne, klasselokalet, opholdsrummet, komposten og affaldssorteringen.

To nye klasser, Trekronerskolen og Charlotteskolen, ankommer idag til MADlejr, hvor MADguiderne Rasmus Nielsen og Trine Heilmann-Hansen står klar til at give klasserne en sjov og lærerig uge på MADlejr.

Se udsendelsen fra TV2 Fyn 3:15 min d. 15.09.14