Jane Andersen
Hej!
Jeg hedder Jane, og jeg er MADguide på MADlejr.
Jeg bor i Vildbjerg i Midtjylland med min familie og har en Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i fysisk aktivitet.
Jeg har tidligere arbejdet med børn og unge i forskellige sammenhænge, bl.a. inden for idræt. Det er skønt at se den udvikling og læringsproces, der er i at prøve sig selv af og give sig i kast med noget helt nyt.
Jeg nyder at bruge naturen, f.eks. ved at sanke bær og svampe, og jeg dyrker også selv en masse frugt og grønt i haven. Det er en stor tilfredsstillelse for mig at se det dyrkede og indsamlede blive til lækre retter, juice, marmelade m.m., som vi laver i fællesskab.
Netop fællesskabet omkring madlavningen er også det, der driver mig her på MADlejr. Sammen kan vi så meget, og jeg elsker at se, hvordan eleverne udfordrer sig selv og får masser af nye oplevelser og erfaringer med råvarer, tilberedningsmetoder og meget mere. Derfor er MADlejr noget ganske særligt!
Jeg kan kontaktes på 25 52 53 28 eller på jane.andersen@arlafonden.dk