Forside Skole Før MADlejr Under MADlejr Efter MADlejr
Elev FØR MADlejr UNDER MADlejr EFTER MADlejr
Forældre Før MADlejr Under MADlejr Efter MADlejr
Forside Skole Elever Forældre

FAQ

Her kan du finde svar på det oftest stillede spørgsmål til MADlejr

FAQ

Der kan opstå masser af spørgsmål, når man skal afsted på MADlejr – både når man er lærer, elev og forældre. På denne side har vi samlet de spørgsmål, vi ofte bliver stillet, så det er nemmere at få overblik inden afgang til en fantastisk lejrskoleuge.

 

Hvordan kommer man på MADlejr?

MADlejr har åbent for tilmelding hvert år fra 1. marts – 1. maj, hvor skolerne forhåndstilmelder sig til det kommende skoleår (på denne side). Senest 15. maj får skolen at vide, om de skal på MADlejr efter sommerferien. I tilfælde af højere antal tilmeldinger, end vi har kapacitet til, kan vi blive nødt til at give afslag til en række skoler. MADlejr har plads til ca. 150 klasser om året.

 

Hvor finder jeg programmet for MADlejr?

Se det spændende program for hele ugen her. Programmet er det samme, uanset om I skal på MADlejr Helnæs eller MADlejr Højer.

 

Hvornår skal vi ankomme på MADlejr om mandagen og hjem om fredagen?

Programmet på MADlejr starter mandag imellem kl. 11 og 12, alt efter hvornår I ankommer. Om fredagen kører bussen fra MADlejr omkring kl. 10.45.

Skolen skal selv sørge for transporten til og fra MADlejr. Her kan I benytte frirejse med DSB Skolerejser og telebus resten af vejen – husk at bestille begge dele i god tid.

Læs mere om proceduren her.

 

Tager MADlejr hensyn til elever med særlige kostbehov?

På MADlejr har vi fokus på alt det, vi er fælles om, men vi tager naturligvis individuelle hensyn, når der er behov for det.

 

Hvordan kan jeg tilmelde mig Din MADdag?

Din MADdag er et ugentligt nyhedsbrev med opskrifter specielt udvalgt til 10-14 årige og deres travle familier. Opskrifterne er lige til at gå til, og de er nemme at læse. Vi guider dig igennem hele opskriften – fra du skriver indkøbsliste, til maden skal på spisebordet. Du finder tilmeldingen til Din MADdag her.

 

Hvorfor kan jeg ikke åbne PDF-filen, jeg har modtaget fra jer?

Hvis du ikke kan åbne de dokumenter, du modtager fra MADlejr, så start med at tjekke, at du har det rigtige program til at åbne filen med. Alle vores dokumenter er PDF-filer, og derfor skal du have programmet Adobe Acrobat Reader, for at kunne åbne dokumenterne. Programmet er gratis at hente.

Hvis du har Adobe Acrobat Reader og stadig ikke kan åbne dokumentet, kan det skyldes en firewall fra jeres kommune. Hvis det er tilfældet, skal du kontakte den IT-ansvarlige på jeres skole.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget på MADlejr?

Angående glemte sager på MADlejr, kan du kontakte vores pedel, Ole, på: Ole.Andersen@arlafonden.dk

I mailen beder vi dig oplyse:
– Skolenavn
– Hvad der er glemt
– Hvilken uge, det blev glemt i
– Hvilken adresse, vi skal sende det til.

Ved forsendelse er porto på egen regning.